Pointe 5

DU SKAL KUNNE SKIFTE GEAR

Du skal finde en forretningsmodel som er fleksibel i forhold til de krav dit marked stiller og den skulle gerne indeholde skalérbarhedstræk. Dette gør at du nemmere vil kunne udnytte de vækst- og eksportmuligheder som du møder, eller vælger at skabe.

 Hvorfor er dette vigtigt for dig som virksomhedsejer og leder?

Kickass Companies har fokus på at skabe værdi – og vækst – i alt hvad de foretager sig og de dyrker eksterne relationer med såvel partnere som kunder med henblik på at samskabe og levere produkter og ydelser. De er ikke bange for at skabe internationale relationer, og eksport er naturligt for dem. Kickass Companies er kendetegnede ved, at de har et naturligt fokus på at få forretningsomfanget til at vokse, eksempelvis gennem eksport. Derudover evner de i høj grad at skabe en fleksibel forretningsmodel i forhold til de forskellige markeds-krav, de udsættes for, både fra kundesiden, og fra samarbejdspartnersiden. 

 Hvad siger vores data?

Vores undersøgelser af Kickass Companies viser, at de adskiller sig fra de øvrige virksomheder ved at have en markant højere eksportandel. Således har næsten 2/3 af alle Kickass Companies en overvægt af deres virkeområde uden for Danmark. Et interessant resultat fra vores undersøgelser er, at Kickass Companies er kendetegnede ved enten at have en meget stor andel af deres forretning, som kommer fra eksport, ca. 2/3, eller, som den sidste 1/3, ved simpelthen udelukkende at operere lokalt. Sidstnævnte gruppe har bevidst valgt at fokusere på sin egen hule og er typisk ”Danmarksmestre” inden for deres specifikke forretningsområde.

 Hvordan gør du? Klik her for et værktøj, der kan hjælpe dig på vej

Vi har kortlagt fire arketyper af forretningsmodel-skalérbarhed:

    At flytte virksomheden væk fra typiske kapacitetsbegrænsninger i den pågældende branche

    Inddrag partnere, som giver merværdi til dine kunder, uden at det påvirker din bundlinje

    Virksomhedens interessenter indtager  flere roller i forretningsmodellen og skaber merværdi for hinanden

    Forretningsmodellen bliver en platform, hvorpå man kan inddrage nye partnere, herunder eksisterende konkurrenter